FANEHYLSTER

Beskrivelse

Fanens udseende og fanedugens størrelse:
På faner skal stangen (eksklusive fanespydet) være ca. 2,5 gange fanedugens bredde. Den normale længde på fanestænger er 250 cm til skoler, ungdomskorps og foreninger. En særlig stor fane med stang på 300 cm benyttes navnlig af landsorganisationer, hovedforeninger og lignende.
Fanesnorene plus kvaster skal være lige så lange som fanedugen.
En fane har hverken en forside eller en bagside.
Felterne nærmest stangen er kvadratiske med sider, der er tre gange korsets bredde og de lange felter er rektangulære, hvor langsiderne er 1,5 gange stangfeltets mål. Disse mål overholdes for faneduge, men for en dug, der udsættes for hårdt vejr, tillægges ca. 3/4 korsbredde i totallængden til reparation ved ombøjning og ny søm, når dugen flosser.
På en fanedug er det tilladt at trykke eller brodere foreningens logo, navn m.v. Det skal udføres på en sådan måde, at det ikke dominerer eller dækker hele fanedugen og helst koncentreres i øverste stangfelt. Vi anbefaler, at I anvender en dobbeltdug, når I skal trykke eller brodere. Ellers vil jeres logo eller navn stå spejlvendt på den anden side af dugen.
Faners anvendelse: Fanen opbevares normalt helt tør sammenrullet i et fanehylster. Skal fanen transporteres et stykke vej, før den skal bruges, skal den placeres i fanehylsteret for at beskytte den.
Fanen føres af en fanevagt. Den kan bestå af en fanebærer, der bærer fanen, fulgt af en eller flere fanevagter samt evt. en fanefører, der går foran fanen. Hvis flere faner indgår i optoget, vil der normalt være udpeget en fælles fanefører. Under indmarch rejser alle sig med front mod fanen. Man sætter sig først, når indmarchen er tilendebragt og fanen er placeret.
Fanebæreren tager fanen ved fod og indtager den mest almindelige stilling at stå med fanen på. Det betyder at fanen er placeret ved højre fods fodspids, armen er let bøjet, fødderne er adskilt og fanen er ført lidt ud fra kroppen. Denne stilling kaldes rørstilling. Fanebæreren afløses af fanevagterne eller af faneføreren. I forbindelse med arrangementer kan fanen normalt stilles i en fanefod enten lodret eller skråt. Hermed får fanebæreren lejlighed til at hvile sig. Inden arrangementet slutter, føres fanen ud. Er der flere faner, føres de ud i samme orden og rækkefølge som ved indmarchen, medmindre man lader dem blive i fanefoden til arrangementet er afsluttet.
Fanevagten i form af fanefører, fanebærer og fanevagter synger ikke med under salmer eller sange.
Danmarks-Samfundet afholder med jævne mellemrum fanebærer- og faneførerkurser. Se nærmere på www.danmarks-samfundet.dk for tilmelding.
Fanebæreren: Det at være fanebærer kræver et vist håndelag, så fanen kommer til sin ret. Hvervet som fanebærer kræver ikke alene forståelse for hvervets betydning, men også en vis fysisk styrke og sikkerhed, der
kommer med øvelsen. Fanebæreren skal helst have en fanevagt til at assistere og afløse ved langvarige opgaver. Når en fane skal bæres, anvender fanebæreren et bandoler. Bandoleret indeholder en cylindrisk lomme, hvori fanestangens nederste ende – med dupskoen – kan støttes, når fanen skal bæres. Det giver en god støtte, og fanebæreren får mulighed for lettere at styre fanen, især i blæsevejr. Bandoleret bæres over venstre skulder, så fanebæreren har dupskoen til højre lidt over knæhøjde.
Hvis en begivenhed gør det nødvendigt at marchere langt med fanen udfoldet, vil det være fornuftigt at anvende bandoler, og i blæsevejr kan man desuden benytte fanesnoren som støtte. Det gøres ved at slå en løs knude med fanesnoren udfor fanens nederste kvadrat. Derefter bindes fanesnorene omkring stang og fane i endnu en løs knude. I andre tilfælde bør man lade bandoleret blive hjemme.
Bandolerets placering: Når I tager opstilling ved ceremonier eller under den kirkelige velsignelse, skal fanebæreren stå i retstilling og have fanen ved fod. Støt fanestangen mod jorden med dupskoen ved den udvendige side af højre fod. Det betyder, at fanebæreren samler fødderne, højre arm strækkes ned langs med fanestangen og fanestangen trækkes ind mod højre skulder. Håndryggen peger fremad.
Når fanebæreren skal afmarchere, løfter han med højre hånd fanen, indtil højre hånd er på højde med issen. Han griber med venstre hånd fat om fanestangen i bæltehøjde. I denne stilling bærer han fanen under marchen. Hvis han ikke bruger bandoleret, kan højre hånd – i stedet for i højde med issen – fatte om dupskoen nederst på fanestangen. Venstre hånd støtter om fornødent fanestangen i brysthøjde.
Hilsen med fanen At hilse med fanen betyder, at den sænkes til vandret. Det er en hyldest, som normalt kun tilkommer fædrelandet og kongelige personer samt fremmede statsoverhoveder. Sænkningen, der udgår fra bærestillingen, udføres ved, at højre hånd fører den nederste ende af fanestangen over på højre side af kroppen, mens venstre hånd sænkes så meget, at fanestangen så vidt muligt er vandret og peger skråt fremad til venstre, så fanedugen hænger lige ned uden at røre jorden. Sænkningen påbegyndes, når fanebæreren er 10 skridt fra den, der skal hilses på og afsluttes, når han er 10 skridt forbi.
Fanen sænkes tilsvarende, når de kongelige personer ankommer og indtager deres pladser, eller når de passerer foran fronten.
Fanen sænkes endvidere, når der udbringes et leve for Majestæten eller for fædrelandet, samt mens man spiller eller synger ”Kong Christian” eller ”Der er et yndigt land”. I idrætsorganisaitoner er der skabt tradition for i forbindelse med konkurrencer, stævner, opvisninger og lignende, at publikum står op og klapper under indmarch, og at fanebærere efter indmarchen gør front mod publikum og sænker fanen som tak til publikum. Denne tradition er en god skik, der fortsat bør følges, idet fanen herved ikke hilser publikum, men på en naturlig måde kvitterer på holdets vegne for publikums interesse. Efter ”kvitteringen” anbringes fanen normalt på et forud aftalt sted.
Betydningen af en faneindvielse er enkel. Ceremonien understreger, at fanen nu er en foreningsfane, og at den skal følge foreningens arbejde, hvad enten det er en idrætsforening, et spejderkorps eller lignende. Fanen vil fremover være med ved festlige lejligheder, men også hvor fanen skal deltage på foreningens vegne ved begravelser, bisættelser eller mindehøjtideligheder.
Faneindvielse: Erfaringen viser, at planen for en faneindvielse skal være enkel og præsentabel. Planlæg faneindvielsen grundigt. Aftal alle detaljer og indøv dem med alle dem, der skal deltage i indvielsen. Gennemfør faneindvielsen under hensyn til de muligheder, der er i den aktuelle situation. En detaljeret vejledning findes på www.danmarks-samfundet.dk. Her kan du også finde de mest brugte sange ved faneindvielser.
Selve ceremonien Ceremonien gennemføres under hensyn til de vidt forskellige muligheder, der er fra sted til sted. Fanebærer og fanevagt skal instrueres nøje og grundigt om, hvorledes faneindvielsen skal gennemføres. Det er ofte her der sker utilsigtede handlinger. De tre personer, der skal slå sømmene i, skal ligeledes være instrueret.
Normalt er fanen udleveret ved en tidligere lejlighed, oftest på Valdemarsdag.
Fanebærer og fanevagt står klar med den sammenrullede fane på et anvist sted. Fanebæreren stiller sig med front mod forsamlingen og med fanen ved sin fod til højre for talerstolen eller et højt anbragt bord, hvor fanen skal ligge, når der slås søm i. Fanen sænkes, hvorefter den rulles ud. Når fanen sænkes, rejser forsamlingen sig og bliver stående, mens den rulles ud. Herefter løftes fanen og placeres ved fanebærerens fod. Når den person, der skal slå det første søm i, er klar, gives der tegn til fanebæreren om at sænke fanen. Personen slår to-tre lette slag på sømmet nærmest fanespyddet.
Ceremonien gentages med de personer, der skal slå andet og tredje søm i. De tre søm slås i for Hendes Majestæt Dronningen, for Fædrelandet og for foreningen.
Efter faneindvielsen føres fanen hen til den anviste plads. Er der en fanefod, placeres fanen i denne. Ellers må fanebærer og fanevagt fortsat stå med fanen, idet de skiftes til det.
Når ceremonien er til ende, annonceres der, at publikum bedes rejse sig. Fanebærer og fanevagt gør klar til, at fanen føres ud. Repræsentanten for Danmarks-Samfundet kan ved starten af indvielsen eller efterfølgende holde en kort tale.
Fanen som udsmykning Almindeligvis stiller du fanen lodret eller skråt i en fanefod eller i en fanestøtte, som placeres synligt et centralt sted i rummet eksempelvis i nærheden af podiet, tribunen eller scenen. Hvis I anbringer fanen og en anden fane på væggen med stængerne over kors, skal Dannebrog sidde til venstre med stangen over det andet flags stang.
Dannebrogsfanen sammen med andre nationers faner I en vifteformet gruppe af forskellige nationers flagduge på stang bør Dannebrog og de nordiske flag anbringes i midten. Alle øvrige nationers flag anbringes i alfabetisk orden efter samme principper som nævnt under flgreglerne.
SÅDAN BRUGES DANNEBROG | 49
Sædvanligvis opstilles faner lodret eller skråt i fanefødder eller i fanestøtter. Rækkefølgen i placeringen af fanerne er som ved Dannebrogsfl ag sammen med andre nationers flag.
Faneborg Rækkefølgen i en faneborg er følgende: Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Deltager Hjemmeværnet er det i samme rækkefølge placeret efter Forsvarets enkelte værn. Derefter følger soldaterforeningerne. Rækkefølgen af soldaterforeningerne er afhængig af, hvordan Hendes Majestæt Dronningen ankommer. Det kan være i bil med fly eller med skib.
Er der tale om civile foreninger (spejderkorps, idrætsforeninger og øvrige foreninger) opstilles de på den måde, at spejderkorpsene står først efterfulgt af idrætsforeninger og øvrige foreninger i alfabetisk orden. Indenfor placerer den enkelte forening de højeste faner først og de mindste sidst. Normalt deltager kun fanebæreren i en faneborg.
Påklædning eller uniformering må passe til situationen. Fornuftig og præsentabel afhængigt af, om ceremonien foregår indendørs eller udendørs, hvilken årstid, og hvordan vejret er. Der kan i visse situationer være behov for, at der både er en fanebærer og en fanevagt. Især hvis begivenheden tager længere tid, end man kan forvente, at især børn og unge kan holde fanen lodret!
Vejledning for fanebærere og ceremoniel kan fi ndes i den elektroniske håndbog på Danske Soldaterforeningers Landsraads hjemmeside www.soldater.dk
Opbevaring af fanen: Når en fane ikke er i brug, bør den opbevares og behandles rigtigt. Ellers kan det på langt sigt betyde, at fanedugen krøller, mugner og går i stykker.
Godt råd til opbevaring af en fane: Brug et fanehylster og et fanesvøb.
Hvis fanen under brug er blevet våd, så lad den tørre, inden I ruller den sammen og anbringer den i fanehylsteret. Fanedug, fanebånd og fanesnore skal være helt tørre, og fanestang og fanespyd skal tørres af inden opbevaringen. Lad tørringen af fanedugen foregå langsomt og ikke ved at placere den i direkte sollys eller i stærk varme.
Indpakning til opbevaring foregår ved, at fanespyd, fanesnore og eventuelle fanebånd tages af. Skru den nederste del af fanestangen af. Læg fanesvøbet på et bord eller lignende, læg fanen på svøbet, og rul fanesvøb og fanedug sammen om stangen, men ikke for stramt. Fold eventuelle fanebånd sammen én gang og læg dem ind i den sidste omgang af fanesvøbet, dog sådan at metalbøjlerne ikke kommer i berøring med fanedugen. Læg fanespyd og fanesnore i den udvendige lomme på fanehylsteret. Placer den sammenrullede fane i et tørt rum ikke under 15 grader. Når en fane har dobbeltdug skal fanedugen ikke rulles om stangen, men lægges i bløde lag (plisseres) langs stangen, inden lagene sammenholdes med fanesnoren, og fanen lægges i hylster. Derved undgår I den ødelæggende luftpose mellem de to faneduge.
Hvis I igennem længere tid vil bruge fanen indendørs – navnlig en silkefane – som dekoration, kan I stille den lodret eller skråt i en fanefod eller i en fanestøtte, men det er bedst, hvis I anbringer fanen vandret, så fanedugen kan hænge lodret ned. Det giver en ensartet belastning af dugen.Gamle faner Renovering eller konservering af gamle faner er meget kostbar. Følg derfor nøje opbevaringsreglerne. Det giver den længste levetid.
En gammel, måske meget smukt dekoreret fane, der ikke kan/skal bruges mere – og da slet ikke udendørs – bør placeres et sted, hvor den kan blive betragtet som et minde om foreningens fortid. Den bedste opbevaring vil være indendørs sådan, at dugen hænger lodret udfoldet ned fra den vandret anbragte fanestang.
Det hænder, at en forening eller en organisation, der har modtaget en fane af Danmarks-Samfundet, bliver opløst. I de tilfælde, bør fanen leveres tilbage til Danmarks-Samfundet. Hvis fanedugen er dekoreret med foreningsbomærke, navn m.v., vil det dog være bedst at skænke den til lokalhistorisk samling eller egnsmuseet. En anden mulighed er, at fanen hænges op som udsmykning i egne lokaler.
Udtjente faner som udsmykning: Udtjente faner Når en fane er blevet brugt så længe, at den ikke mere er præsentabel, skal hele fanen sendes til DanmarksSamfundet. Eksempelvis kan fanespyd og messingbeslag fra en fanestang genanvendes til en ny fane. Er dette ikke muligt, skal en udtjent Dannebrogsdug brændes enten på et privat bål eller gennem en affaldshåndtering, der sendes til forbrænding.
Forsikringsforhold Ildebrand, tyveri eller hærværk kan risikere at skade foreningens fane. Derfor er det en god ide at indregne den aktuelle fanepris i forsikringssummen, og at sikre sig, at fanen er dækket af en forsikring, der hvor den opbevares. Mange faner står i forsamlingshuse, menighedshuse, idrætshaller, klubhuse, hytter og lignende. Her er det vigtigt at afklare, om egen forsikring dækker, idet ”fremmede” steders forsikring normalt ikke dækker ting, der opbevares for andre.

Ovennævnte er et uddrag fra Danmarks-Samfundets bog SÅDAN BRUGES DANNEBROG.
Du kan læse meget mere på www.danmarks-samfundet.dk