Information – Dannebrogs historie

Klauber-Flag leverer alle former for  dannebrogsflag, dannebrogsvimpler, dannebrogsstander af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, og i ALLE størrelser.
Flag op til 100 cm leveres med snorløkker og alle derover leveres med flagkroge.

Vi danske kan lide at være uformelle, det er en del af vores livsstil, som vi ynder at rose os af, Men direkte formløshed går meget dårligt sammen med brugen af vort nationale symbol. Dannebrog er mere end et stykke bearbejdet stof på en stang, og man bør derfor overholde visse regler og sædvaner, skrevne såvel som uskrevne, i forbindelse med vort mere end trekvart årtusinde gamle flag.

Det ældste danske flag var “Ravnefanen”, en rød dug med “Odins Ravn” broderet i sort. den blev kendt videnom som vikingernes samlingsmærke og kaldtes “Dannebroge”, dvs. danernes klæde (mærke). Skrivemåden er i tidens løb ændret til “Dannebrog”.

Efter kristendommens indførsel måtte Odins Ravn vige for det kristne symbol, korset, og Dannebrog med det hvide kors på rød bund har sandsynligvis omkring år 1200 været et korsfarermærke i forbindelse med forsøg på at kristne det hedenske Estland. Den folkelige overlevering og senere skriftlige beretninger har sat Dannebrogs oprindelse i forbindelse med det endelige slag ved borgen i Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219. Flagets uventede tilsynekomst i den stærke blæst “som sendt fra himmelen” opildnede de hårdt trængte danske under kong Valdemar til den endelige sejr, og siden da har Dannebrog været danskernes nationale symbol, omend det først relativt sent blev “hvermands eje!”. I mange århundereder var det simpelthen kongens flag, ikke mindst som samlingsmærke i krig, og heraf fulgte, at det også efterhånden blev orlogsflådens flag.

I tidens løb er der på det militære område fastlagt en lang række regler og anvisninger om Dannebrog og dets anvendelse. Disse bestemmelser er noteret under de respektive overskrifter på denne side, dog kun omtalt i de tilfælde, hvor de senere har haft betydning for den civile anvendelse af Dannebrog.

 

Følgende kronologiske oversigt vil kunne belyse dette:

← 1219: Dannebrog (den røde dug med det hvide kors) omtalt første gang i forbindelse med slaget ved Lyndanisse den 15. juni.

← 1375 ca.: Dannebrog afbildet første gang i farver og betegnet som Kongen af Danmarks flag (findes på Nationalbiblioteket i Bruxelles).

← 1748: Regler om, at handelsflåden skal bruge Dannebrog som stutflag, mens skibe tilhørende staten eller med tilladelse fra og særlige opgaver for staten skal føre Dannebrog som splitflag. Samtidig fastsættes de mål, som stadig er gældende for stutflag, splitflag samt de forskellige på skibe anvendte flag og vimpler (i rigning, stævn osv.).

← 1854: Tidligere bestemmelser, således et indskærpende forbud fra 1833 (!), hvorefter det ikke var tilladt private at hejse Dannebrog, ophæves.

← 1865: Indregistrede lystfartøjer må føre orlogsflaget (se senere 1939) med YF i øverste stangfelt (YF = Yachtflag).

← 1888: Danst Forening for Rosport må på bådene føre orlogsflaget med DFfR og to korslagte årer i øverste stangfelt.

← 1934: Dansk Kano- og Kajak Forbund må på sejlkanoer føre orlogsflaget med D.K.F. i øverste stangfelt.

← 1939: Flagreglement for Søværnet, stadfæstet ved kongelig resolution af 25. oktober, siger: Orlogsflaget er et splitflag af dybrød farve med hvid kors. Populært taler man om kraprød i modsætning til dannebrogsrød).

← 1949-1951: Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne og FDF får tilladelse til på bådene i deres sejler-grupper at føre orlogsflaget med pågældende korpsmærke i øverste stangfelt.

← 1957: Da indregistrering af lystbåde afskaffes, ændres bestemmelsen af 1865 om YF-flag til, at alle lystfartøjer kan føre dette flag, under visse betingelser, kontakt venligst Klauber Flag for nærmere orientering.

← 1957: Det tillades private at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag (også uden Dannebrog) uden særlig tilladelse.

← 1966: Til de netop nævnte flag føjes nu FN-flaget.

← 1966: Politimesteren på stedet vil kunne give tilladelse til flagning med fremmede, af Danmark anerkendte staters flag fx. i forbindelse med internationale stævner, kongresser, udstillinger osv. Der skal samtidig flages med Dannebrog i mindst samme størrelse og type, og på en ikke mindre fremtrædende plads (læs mere under flagning med fremmede nationers flag).

← 1989: Der kan frit flages med EU-flaget.

1219 →

Dannebrog (den røde dug med det hvide kors) omtalt første gang i forbindelse med slaget ved Lyndanisse den 15. juni.

← 1375 ca.

Dannebrog afbildet første gang i farver og betegnet som Kongen af Danmarks flag (findes på Nationalbiblioteket i Bruxelles).

1748 →

Regler om, at handelsflåden skal bruge Dannebrog som stutflag, mens skibe tilhørende staten eller med tilladelse fra og særlige opgaver for staten skal føre Dannebrog som splitflag. Samtidig fastsættes de mål, som stadig er gældende for stutflag, splitflag samt de forskellige på skibe anvendte flag og vimpler (i rigning, stævn osv.).

← 1854

Tidligere bestemmelser, således et indskærpende forbud fra 1833 (!), hvorefter det ikke var tilladt private at hejse Dannebrog, ophæves.

1865 →

Indregistrede lystfartøjer må føre orlogsflaget (se senere 1939) med YF i øverste stangfelt (YF = Yachtflag).

← 1888

Danst Forening for Rosport må på bådene føre orlogsflaget med DFfR og to korslagte årer i øverste stangfelt.

1934 →

Dansk Kano- og Kajak Forbund må på sejlkanoer føre orlogsflaget med D.K.F. i øverste stangfelt.

← 1939

Flagreglement for Søværnet, stadfæstet ved kongelig resolution af 25. oktober, siger: Orlogsflaget er et splitflag af dybrød farve med hvid kors. Populært taler man om kraprød i modsætning til dannebrogsrød).

1949-1951 →

Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne og FDF får tilladelse til på bådene i deres sejler-grupper at føre orlogsflaget med pågældende korpsmærke i øverste stangfelt.

← 1957

Da indregistrering af lystbåde afskaffes, ændres bestemmelsen af 1865 om YF-flag til, at alle lystfartøjer kan føre dette flag, under visse betingelser, kontakt venligst Klauber Flag for nærmere orientering.

1957 →

Det tillades private at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag (også uden Dannebrog) uden særlig tilladelse.

← 1966

Til de netop nævnte flag føjes nu FN-flaget.

1966 →

Politimesteren på stedet vil kunne give tilladelse til flagning med fremmede, af Danmark anerkendte staters flag fx. i forbindelse med internationale stævner, kongresser, udstillinger osv. Der skal samtidig flages med Dannebrog i mindst samme størrelse og type, og på en ikke mindre fremtrædende plads (læs mere under flagning med fremmede nationers flag).

← 1989

Der kan frit flages med EU-flaget.