Information – FLAGKALENDEREN

Med “FLAGKALENDEREN” herunder har du styr på alle de variable, offentlige, militære, og kirkelige flagdage, og kan samtidig få svar på: Hvorfor flager vi i dag ?

Vi kender det alle. På vej til arbejde bemærker man, at der flages fra en af de kommunale eller statslige flagstænger. Vel mødt på arbejdspladsen rejses spørgsmålet: “Hvorfor flagre vi i dag?”. Ofte bliver vi svar skyldig! Det lille ord “vi” dækker over den beskedne danske selvforståelse, at dagen er officiel flagdag, og der flages for en kongelig fødselsdag, eller en af fortidens glorværdige sejre eller et af vore nederlag på slagmarken. Her er et paradoks. Verdens mest flagrende nation er hverken i besidelse af et flagreglement eller officielle bestemmelser og love for flagdage. Denne kendsgerning kræver, at vi kigger nærmere på flagdagenes historie. Følgende gennemgang at flagdage tager sit udgangspunkt i Danmark-Samfundets flagliste. Denne indeholder både flagdage fra Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet,  Justitsministeriet samt de “uskrevne” private og i tilgift bl.a. årsdagen for afstemningen i Sønderjylland 1920. Skønt Danmarks-Samfundets liste over flagdage hverken er ministeriel eller officiel, ligger den til grund for langt de fleste flagdagelister og anmærkninger i kalenderen.

Praktiske oplysninger finder du under “SPØRGSMÅL OG SVAR“.
Her kan du læse om alle de skrevne og uskrevne regler om brugen af det danske flag. Her finder du også alle de NORDISKE FLAGDAGE. Finder du ikke det du søger, så send mig en mail på tage@klauber-flag.dk og jeg giver dig besked samt notere det under flagets daglige brug for fremtidige henvendelser.

Danske flagdage
Flagdage er mærkedage. En mærkedag er en dag, hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller at man søger at skabe opmærksomhed om et bestemt emne. Flagdage kan enten være officielle mærkedage eller uofficielle mærkedage. Danske flagdage markeres over hele landet ved flagning med Dannebrog. I mange lande sker dette kun på nationaldagen og eventuelt på en særlig ’flagets dag’, men i Norden er der tradition for at have en længere række flagdage hvor nationalsymbolet hejses.

De nuværende flagdage kan opdeles i fem hovedgrupper: Kongelige personers fødselsdage. Kirkelige flagdage og helligdage såsom jul, nytår, påske, Kristi Himmelfart og pinse. Forsvarets flagdage. Nationale mærkedage såsom 9. april, 5. maj, 5. juni, 15. juni, 21. juni, 29. juli og 5. september. Nationale flagdage, hvor der skal flages med det grønlandske flag Erfalasorput på Grønlands nationaldag den 21. juni og med det færøske flag Merkið på Færøernes nationale festdag den 29. juli.

Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning.

Statslige myndigheder har på officielle flagdage pligt til at flage med splitflag fra deres bygninger med flagstænger – på den grønlandske national dog med det grønlandske flag Erfalasorput og på den færøske nationale festdag med det færøske flag Merkið.

Private personer, virksomheder og organisationer mv. har ikke pligt til at flage på de officielle flagdage.

Oversigten herunder er opdelt således at de variable flagdage starter øverst i venstre kolonne, derefter kommer begivenhederne i datoorden.

u

Hvorfor de variable flagdage?

Dette blev vedtaget på kirkemøde i Nikæa år 325, hvor man fastlagde, at påskedag skulle falde på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Bededag ligger på fjerde fredag efter påske, Kristi himmelfartsdag 40 dage efter påske og pinsedag 50 dage efter påske.

SKÆRTORSDAG (VARIABEL - KIRKELIG FLAGDAG)

(Skærtorsdag er en kirkelig helligdag hvor der kan flages på hel stang.)

Der flages for indstiftelsen af den kirkelige nadver. Skærtorsdag er altid torsdagen før påske. Skærtorsdag er den dag, hvor Jesus Kristi spiser det sidste måltid sammen med sine disciple og indstifter nadveren, der sammen med dåben udgør den lutherske kristendoms to sakramenter. Ordet ’skær’ kommer af det oldnordiske skira i betydning ren. Tidligere blev de bodgørende renset for deres synder og kunne på denne dag genoptages i kirken. Det var også dagen, hvor man rengjorde kalken til altervinen, og disken til nadverbrødet. Mange steder blev hele kirken forårsrengjort.

LANGFREDAG (VARIABEL - KIRKELIG FLAGDAG - HALV STANG HELE DAGEN)

(Langfredag er en kirkelig flagdag og en officiel flagdag hvor der flages på halv stang hele dagen.)

Der flages på halv stang hele dagen (se afsnittet om flagning på halv). Helligdag til minde om Kristi korsfæstelse og død. Dagen, fredagen før påske, har været helligholdt siden det 2. århundrede. Når denne dag kaldes lang henviser det til Kristi lidelse og pinefulde død på korset. I oldkirken tillige en fastedag, som det stadig er i Romerkirken.

Falder din festdag sammen med langfredag, kan du som privatperson eller firma godt flage på hel hele dagen, da det kun er statsinstitutioner og kirker der skal flage på halv langfredag.

PALMESØNDAG - (VARIABEL - KIRKELIG FLAGDAG)

(Palmesøndag er en kirkelig helligdag hvor der kan flages på hel stang.)

Palmesøndag er søndagen inden påske. Det er dagen, hvor Jesus Kristi rider ind i Jerusalem på et æsel og modtages som en konge af masserne med jubelråb og viftende palmeblade. Deraf navnet.

PÅSKEDAG (VARIABEL - KIRKELIG FLAGDAG)

(Påskedag er en kirkelig flagdag og en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påsken er kristendommens vigtigste højtid og helligdag. I påsken mindes Jesus Kristi død og opstandelse. Genopstandelsen fejres påskedag, og det er kirkens største festdag. Dette er dagen, hvor kvinderne ser, at stenen er væltet fra graven, og Jesus Kristi er væk. Påsken var oprindeligt en forårsfest for jøderne med det formål at fremme kvægets frugtbarhed. Ordet påske kommer formodentlig fra hebræiske pesach og betyder forbigang. I Danmark blev påsken også fejret som en vårfest for sommerens indtræden. Traditionen med påskeæg stammer fra denne gamle fest.

2. PÅSKEDAG (VARIABEL - KIRKELIG FLAGDAG)

 

STORE BEDEDAG (Afskaffet i 2023 med virkning fra 2024)

(Store bededag VAR en kirkelig helligdag hvor der kan flages på hel stang.)

Store bededag er en officiel dansk helligdag, som falder på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. Dagen hed officielt “ekstraordinær, almindelig bededag” og har siden 1686 ligget fast på fjerde fredag efter påske. Denne lovfæstede store bededag var kun en ud af mange. Det er en særlig dansk kirkelig helligdag, som ikke findes i andre lande. Alt arbejde blev forbudt. Store bededag blev indvarslet aftenen før ved ringning i kirken. Når klokkerne ringede, var det et signal til kroer og andet om at lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt og ædru i kirke dagen efter. Fasten varede til gudstjenestens afslutningen. Baggrunden med at spise varme hveder var, at dagen skulle være en arbejdsfri bods- og bededag for alle, også bagerne. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise dagen efter. Men hurtigt blev det sådan, at hvederne blev spist, allerede mens de var varme og sprøde.

KRISTI HIMMELFARTSDAG (VARIABEL - KIRKELIG FLAGDAG)

(Kristi Himmelfartsdag er en kirkelig flagdag og en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Er en kristen helligdag, der fejres til minde om Jesus Kristi Himmelfart efter hans opstandelse påskedag. Denne dag steg han til himmels og blev ophøjet til Guds højre hånd. Kristi Himmelfartsdag er altid den 6. torsdag efter Skærtorsdag, og falder derfor på forskellige datoer fra år til år. Kristi Himmelfartsdag fejres 40 dage efter påske og 10 dage før pinse. Den falder altid på en torsdag, tidligst den 30. april og senest den 3. juni. Kristi Himmelfart er den sidste kirkelige højtid i påsken. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.

PINSEDAG (VARIABEL - KIRKELIG FLAGDAG)

(Pinsedag er en kirkelig flagdag og en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Pinsen er en kristen højtid, hvor man fejrer Helligåndens komme. Den fejres over to dage: Pinsedag, som altid er en søndag, og 2. pinsedag, som er mandagen lige efter. Der er altid 50 dage, eller syv uger, mellem påskedag og pinsedag. Da påsken falder forskelligt år efter år, påvirker det også pinsen, der dog altid falder i maj eller juni. Pinsedag er den kristne kirkes fest for Helligåndens åbenbaring for apostlene i Jerusalem. Ordet pinse er kommer fra det græske ord for halvtredsindstyvende, fordi pinsen er 50 dage efter påsken. Pinsen er blevet sat i forbindelse med afholdelsen af den gamle hedenske vårfest. Ofte vil vi stadig gerne se pinsesolen ’danse’.

2. PINSEDAG (VARIABEL - KIRKELIG FLAGDAG)

(Anden pinsedag er en kirkelig helligdag hvor der kan flages på hel stang.)

Anden pinsedag er altid en mandag. Dagen er ikke bibelsk begrundet. Hele ugen efter påske var en særlig festuge (påskeugen), der sluttede med 1. søndag efter påske, hvor man fejrede Jesus Kristi opstandelse igen. Fra 1000-tallet blev anden pinsedag indført. Det hang sammen med, at man begyndte at døbe folk i pinsen. Der var derfor brug for en anden-helligdag til påmindelse om virkningen af det, man hørte om i kirken på første pinsedag.

1. JANUAR - NYTÅRSDAG (OFFICIEL & KIRKELIG FLAGDAG)

(Det er en kirkelig flagdag og en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Den første flagdag på året falder på den første dag på året. Det er årets første dag; den dag, hvor det nye år begynder. Dagen bliver fejret med fester, gaver og løjer. Samtidig med at kirken år 330 begyndte at fejre Jesu fødsel den 25. december, indførtes fejringen af Jesu omskærelse otte dage efter. Denne kristne helligdag som netop er den 1. januar falder også sammen med det romerske nytår. Ved kristendommens indførsel i Danmark omkring år 1000 overtog vi sammen med den kristne kirke en række oprindelige romerske nytårstraditioner, herunder nytårsfesten og nytårsløjerne.

29. JANUAR - HOLMENS HÆDERSTEGN, 1801

Årsdagen for indstiftelsen af hæderstegnet (sølvmedalje i rødt bånd med hvid stribe) for god tjeneste ved søetaten.
Administreres af forsvarsministeriet og tildeles ansatte ved søetaten eller orlogsværftet for 25 års god tjeneste ved forsvaret.

2. FEBRUAR - KAMPEN VED MYSUNDE I 1864 (FORSVARETS FLAGDAG)

(Den 2. februar er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Mysunde er et smalt færgested ved den tyske by Sleswig. Det er årsdagen for en af de første landmilitære træfninger under de to slesvigske krige. De preussiske og østrigske styrker var 1. februar 1864 gået over Ejderen med en styrke på ca. 57.000 soldater med den primære opgave at indtage Dannevirke, angribe Mysunde og sikre overgange over Slien. Under slaget ved Mysunde den 2. februar kom den undertallige danske styrke under kraftig beskydning. Angrebet blev afvist af den danske styrke.

5. FEBRUAR - DRONNING MARY (officiel flagdag)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary (Mary Elizabeth, kronprinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat (født Mary Elizabeth Donaldson 5. februar 1972 i Hobart, Tasmanien, Australien)) er i sin egenskab af sit ægteskab med Kronprins Frederik Danmarks kronprinsesse og forventes således at blive landets næste dronning. Kronprinsesse Mary er ridder af Elefantordenen.
Mary kommer fra en skotsk immigrantfamilie i Australien. Kronprinsessens far, dr. John Dalgleish Donaldson, har undervist på Oxford University. Han har været ansat på University of Tasmania fra 1967 til han blev pensioneret i 2003 hvor han var leder af matematikafdelingen og senere dekan på fakultetet for naturvidenskab og teknologi. Efterfølgende har han været professor i anvendt matematik på det koreanske Advanced Institute of Science and Technology (KAIST) i Sydkorea.
Mary er yngste datter af professor John Dalgleish Donaldson og Henrietta Clark.
Marys mor er Henrietta Clark Horne, der arbejdede for rektoren på University of Tasmania. Etta, som hun blev kaldt, døde i 1997 efter komplikationer fra en hjerteoperation seks uger tidligere. Både Marys mor og far er født i Skotland, og de flyttede til Tasmanien i 1963.
I 2001 giftede John Dalgleish Donaldson sig med kriminalromanforfatteren Susan Elizabeth (født Horwood). John Donaldson var en gæsteprofessor på Aarhus Universitet. Han har også undervist på Københavns Universitet.
I juli 2006 blev John Donaldson “vind-ambassadør” for at støtte den danske vindmølleindustri.
Kronprinsessen har to søstre og en bror: Jane Alison Stephens (farmaceut), født den 26. december 1965, Patricia Anne Bailey (sygeplejerske), født den 16. marts 1968 og John Stuart Donaldson (geolog), født den 9. juli 1970.
BØRN: Den 15. oktober 2005 kl. 01:57 fødte kronprinsessen på Rigshospitalet en velskabt søn på 3500 gram og 51 cm. De sidste 10 timer op til fødslen var hun på hospitalet og kronprins Frederik var til stede ved fødslen.
Prinsens navn Prins Christian til Danmark blev meddelt ved dåben, der blev holdt den 21. januar 2006 i Christiansborg Slotskirke. Hans fulde navn er Christian Valdemar Henri John. Valdemar er et gammelt dansk kongenavn. Henri og John er navnene på hans farfar og morfar.
Fra den 15 oktober 2023 er denne dag en officiel dansk flagdag.
Den 26. oktober 2006 meddelte det danske hof at kronprinsessen ventede sit andet barn. Kronprinsessen blev ifølge hoffets pressechef Lis M. Frederiksen indlagt den 21. april 2007 på Rigshospitalet, da kronprinsessen skulle føde sit andet barn i starten af maj. (se påwww.dr.dk/nyheder). Senere samme dag meddelte det danske hof: “Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary har lørdag den 21. april 2007 kl. 16.02 på Rigshospitalet født en velskabt datter. Vægt: 3350 gr., længde: 50 cm.” Prinsessen er den første danske prinsesse født siden 1946. Den 1. juli 2007 blev prinsessen døbt Isabella Henrietta Ingrid Margrethe. Isabella er en form af navnet Elizabeth, som er kronprinsessens mellemnavn, og tillige navnet på Christian 2. dronning før det blev fordansket til Elisabeth. Henrietta er navnet på Marys afdøde, biologiske mor. Margrethe er efter kronprinsens mor, dronning Margrethe 2. Ingrid er efter kronprinsens mormor, dronning Ingrid, der døde i år 2000.
Den 6. august 2010 udsendte parret en pressemeddelelse om, at kronprinsessen ventede tvillinger, og den 8. januar 2011 nedkom Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary med prins kl. 10:30 (vægt: 2674 gr., længde: 47 cm.) og prinsesse kl. 10:56 (vægt: 2554 gr., længde 46 cm.). Navnene blev bekendtgjort på dåbsdagen d. 14. april 2011, hvor drengen blev døbt Vincent Frederik Minik Alexander, og pigen blev døbt Josephine Sophia Ivalo Mathilda.

6. FEBRUAR - PRINSESSE MARIE (officiel flagdag)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

H.K.H. Prinsesse Marie
10. FEBRUAR - AFSTEMNINGEN I SØNDERJYLLAND (IKKE OFFICIEL FLAGDAG)

(Det er ikke en officiel flagdag.)

Den 10. februar er årsdagen for folkeafstemningen i 1. zone. I Versailles-traktaten af 28. juni 1919 blev det fastsat, at “Grænsen mellem Tyskland og Danmark skal fastsættes i Overensstemmelse med Befolkningernes Ønsker”. Stemmeret havde alle personer over 20 år, født i afstemningsområdet eller bosat der siden 1. januar 1900. Bestemmelsen om at alle, som var født i området, selv om de ikke længere boede i området, skabte stort røre for at få disse til at vende tilbage til området på afstemningsdagen. Der kom i alt 27.853 stemmeberettigede tilrejsende til afstemningen. Heraf kom de 16.638 nordfra og de 11.069 sydfra. Bestemmelsen fik ingen afgørende indflydelse på det endelige resultat. Afstemningen skete i to afstemningszoner. Selve inddelingen vakte stor diskussion, men blev fastsat i overensstemmelse med den såkaldte Aabenraa-resolution af 17. november 1918, som stort set følger den aktuelle grænse. Alle skulle stemme i de kommuner, hvor de var bosatte eller hvorfra de stammede. Den svarede til det tidligere Sønderjyllands amt. Her stemte 75% af befolkningen for at vende tilbage til Danmark. Stemmedeltagelsen var over 90%. I 2. zone, som omfattede området omring Flensborg, blev afstemningen gennemført den 14. marts 1920. Her stemte 80% af befolkningen for at forblive i Tyskland. Grænsedragningen skete i henhold til de to folkeafstemninger. 1920-grænsen er i dag Danmarks grænsedragning til Tyskland.

11. FEBRUAR - STORMEN PÅ KØBENHAVN I 1659 (FORSVARETS FLAGDAG)

(Den 11. februar er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for svenskernes forsøg på at storme København. I årene før havde der været voldsomme uoverensstemmelser mellem Danmark og Sverige. 1. juni 1657 underskrev Frederik den III en krigserklæring. Så var der igen krig om at opnå magten over Østersøområdet. Efter mange militær hærslag besejrede svenskerne i løbet af året 1657 og 1658 det meste af Danmark. Den 15. februar 1658 var svenskerne kun 22 kilometer fra København. Det kom til fredsforhandlinger og Danmark underskrev Roskildefreden 26. februar 1658. Freden blev brudt den 7. august, da Karl den X Gustav fortsatte felttoget med det mål en gang for alle at gøre en ende på Danmarks selvstændighed. Felttoget gik i stå uden for Københavns volde. Hovedstaden var belejret i 7 måneder. Den 11. februar 1659 stormede den svenske hær. Københavnerne holdt stand og afviste angrebet. Selvom om stormen mod København ikke blev vundet af svenskerne tabte Danmark krigen. Den 26. maj 1660 blev ”Københavnsfreden” underskrevet. Danmark måtte som krigsbytte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bohuslän.

2. APRIL - SLAGET PÅ REDEN I 1801 (FORSVARETS FLAGDAG)

(Den 2. april er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for søslaget på Københavns red. Under Napoleonskrigene fra 1792 til 1815, prøvede Danmark, at holde sig uden for de direkte kamphandlinger. Den 16. december 1800 indgik Danmark et neutralitetsforbund med Rusland, Preussen og Sverige. Ved hjælp af den danske flåde søgte Danmark at beskytte den frie sejlads gennem Øresund. Dette ophørte i 1801. Englænderne sejlede med en flåde på 53 skibe, under ledelse af admiral Parker, ned gennem Øresund. Den danske flåde blev ledet af admiral Olfert Fischer. Han var ikke forberedt på at møde en så stor engelsk flådestyrke. Mange af de danske skibe lå opankret ved Holmen og var ikke kampklare. De manglede næsten altid skibsudstyr. For dog at udvise en vis form for kampkraft, blev skibene trukket ud og forankrede på Københavns red som en form for flydende kanonbatterier omkring København. Mange af skibene blev bemandet med frivillige. Om morgenen den 2. april gik admiral Nelson til angreb. I løbet af dagen viste danskernes modstand sig stærkere end forventet. Admiral Parker signalerede til admiral Nelson om, at englænderne skulle trække sig ud af kampen. Skønt admiral Nelson befandt sig i en dårlig situation, valgte han at “sætte kikkerten for det blinde øje” og sejlede i stedet en forhandler i land. Denne underrettede kronprins Frederik om, at han skulle overgive sig. Hvis dette ikke skete ville englænderne være nødsaget til at sætte ild på de erobrede danske skibe, hvor besætningerne stadig var ombord. Kronprinsen bøjede sig for det engelske ultimatum og underskrev fredstraktaten, hvori det kræves, at Danmark trådte ud af neutralitetsforbundet.

9. APRIL - DANMARKS BESÆTTELSE I 1940 (OFFICIEL FLAGDAG - HALV STANG TIL 12:00)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på halv stang til kl. 12:00. Herefter på hel stang resten af dagen. Der må kun flages med dansk flag denne dag.)

Det er årsdagen for den tyske besættelse af Danmark. 9. april 1940 om morgenen kl. ca. 04:15 kørte tyske soldater og materiel over den danske grænse ved Kruså. Samtidig blev der indsat tyske militære enheder fra både søsiden og fra luften. En række vigtige militærstrategiske lokaliteter blev besat. Flere steder i Danmark kom det til direkte kamphandlinger. 16 danske soldater mistede livet, 23 blev sårede. Den tyske gesandt i Danmark meddelte 10 minutter efter angrebet på Danmark, at den tyske besættelse var iværksat. Begrundelsen var at England og Frankrig havde til hensigt at inddrage Skandinavien i krigen. De tyske tropper ville derfor varetage beskyttelsen af Danmark, og hvis ikke kamphandlingerne øjeblikkeligt blev indstillet, ville København blive bombet fra luften. Et hasteindkaldt møde mellem regering, kongehus og forsvar besluttede kl. 06:00, at indstille kampene og nedlægge våbnene. Når flaget er på halv stang mindes Danmark dem der døde i forbindelse med besættelsesårene. Danmarks fem år lange besættelse var dermed en realitet.

16. APRIL - DRONNING MAGRETHE (OFFICIEL FLAGDAG)

H.M. Dronningen
Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Hendes Majestæt Dronningen, blev Danmarks Dronning i 1972. H.M. Dronning Margrethe 2. er født den 16. april 1940 på Amalienborg som datter af Kong Frederik 9. (død 1972) og Dronning Ingrid, født Prinsesse af Sverige (død 2000).

Tronfølgeloven
​Ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev der i Danmark indført betinget kvindelig arvefølge, og H.M. Dronning Margrethe 2. blev ved tronbestigelsen den 14. januar 1972 Danmarks første regent i medfør af den nye Tronfølgelov.

Optaget i statsrådet
​Den 16. april i 1958 blev Tronfølgeren Prinsesse Margrethe optaget i Statsrådet, og Tronfølgeren ledte herefter statsrådsmøderne under Kong Frederik 9.’s fravær.

Bryllup
​Den 10. juni 1967 blev Tronfølgeren gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev Prins Henrik af Danmark. Vielsen fandt sted i Holmens Kirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot. Prins Henrik afgik ved døden den 13. februar 2018.

Børn
​H.K.H. Kronprins Frederik André Henrik Christian, født den 26. maj 1968, og H.K.H. Prins Joachim Holger Waldemar Christian, født den 7. juni 1969.

18. APRIL - SLAGET VED DYBBØL I 1864 (FORSVARETS FLAGDAG)

(Den 18. april er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for stormen på Dybbøl. En preussisk-østrigsk styrke på 57.000 mand angreb den 3. februar 1864 den danske hær bestående af 40.000 mand ved Dannevirke. Ved den indledende kamp vandt de preussisk-østrigske styrker kun en del af terrænet foran Dannevirke. I erkendelse af at situationen var militær uholdbar, besluttede det danske krigsråd den 5. februar 1864, at opgive Dannevirke uden kamp og trække hæren nordpå til Dybbøls 10 skyttegrave og skanser. På trods af at skanserne var i meget dårlig stand, soldaterne havde forældet udrustning og våben samt en voldsom beskydning af kanonild fra de preussisk-østrigsk styrker, holdt den danske hær skanserne i hele seks uger. Dybbøl voldterræn blev stormet den 18. april og blev først opgivet efter hårde kampe. Den danske hær trak sig tilbage fra skanserne og blev herefter overført til Als. Der blev aftalt en våbenhvile og skabt grundlag for forhandling om fred i London. Fredskonferencen brød sammen den 25. juni og krigen blev genoptaget. Den danske hær tabte slaget på Als den 29. juni. De samlede danske tab i krigen blev 3100 døde, 3200 sårede, 7000 fanger og 1000 desertører. Den 20. juli 1864 blev våbenstilstand afsluttet. Den endelige fred blev underskrevet i Wien den 30. oktober med afgivelse af de tre hertugdømmer: Slesvig, Holsten og Lauenborg.

29. APRIL - PRINSESSE BENEDIKTE (OFFICIEL FLAGDAG)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte til Danmark, Prinsesse til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid; født 29. april 1944) er en dansk prinsesse, der er den næstældste datter af Kong Frederik den 9. og Dronning Ingrid. Hun er lillesøster til Dronning Margrethe 2. og storesøster til Dronning Anne-Marie.
Hun giftede sig i 1968 med Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, med hvem hun har tre børn. Ved ægteskabets indgåelse bevarede prinsesse Benedikte sin titel som Prinsesse til Danmark og sin plads i den danske tronfølge, og hun repræsenterer ofte sin storesøster ved officielle og halv-officielle lejligheder.
Prinsesse Benedikte blev født den 29. april 1944 på Amalienborg Slot i København som datter af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid af Danmark. Hendes far var ældste søn af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine af Danmark. Hendes mor var eneste datter af Kronprins Gustav Adolf (senere Kong Gustav 6. Adolf) og Kronprinsesse Margareta af Sverige.
Hendes fødsel fandt sted under Nazi-Tysklands besættelse af Danmark. Dagen efter prinsessens fødsel, 30.april 1944, besluttede folk fra Holger Danske at affyre 21 salutbomber i Ørstedsparken. Modstandsmanden Hans Edvard Teglers var brudt ud af BOPA, og havde sluttet sig til Holger Danske sammen med sine erfarne folk, som Leif Bruhn Petersen der hjalp til med salutten, og som derfor i maj blev skudt og dræbt af Gestapo på Rådhuspladsen.

Hun blev døbt den 24. maj 1944 i Holmens Kirke i København. Hendes faddere var Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine, Prins Gustav, Kong Gustav 5. af Sverige, Sigvard Bernadotte, Sir Alexander Ramsay, Dronning Elizabeth af Storbritannien, Prinsesse Caroline-Mathilde, Prinsesse Margaretha og Prinsesse Ingeborg af Sverige.
Fire år før hendes fødsel, i 1940, var hendes storesøster Prinsesse Margrethe blevet født. Og to år efter hendes fødsel, i 1946, blev hendes næste søster Prinsesse Anne-Marie født. Hun blev senere gift med Kong Konstantin 2. af Grækenland.

Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentaristiske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes kvindelig arvefølge til tronen, dog havde drengebørn fortrinsret til tronen. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev Prinsesse Margrethe dermed tronfølger, og Prinsesse Benedikte blev nummer 2 i tronfølgen.

5. MAJ - DANMARKS BEFRIELSE I 1945 (OFFICIEL FLAGDAG)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der må kun flages med Dannebrog.)

Det er årsdagen for Danmarks Befrielse. I løbet af foråret 1945 var engelske og amerikanske militære styrker kæmpet sig vej langt op i Nordtyskland. Tysklands sammenbrud var nært forestående. Kapitulationsforhandlinger blev indledt på Lüneburger Heide som var den engelske feltmarskal Montgomerys hovedkvarter. Den 4. maj underskrev admiral von Friedeburg den betingelsesløse kapitulation for de tyske tropper i Danmark, Holland og Nordtyskland med virkning fra 5. maj kl. 08:00. Nyheden hørtes i radioen fra B.B.C. den 4. maj om aftenen kl. 20:34. Mørklægningsgardiner blev revet ned, alle satte levende lys i vinduerne, og frihedskæmperne med det stribede armbind viste sig i gadebilledet. Kapitulationen på Bornholm skete først 9. maj 1945 efter forudgående bombardementer og landsætning af russiske tropper.

Derfor tændes der lys i de danske vinduer om aftenen den 4. maj.

9. MAJ - SLAGET VED HELGOLAND I 1864 (FORSVARETS FLAGDAG)

(Den 9. maj er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for den danske flådesejr ved øen Helgoland. I 1864 havde Østrig sendt en eskadre skibe, under ledelse af admiral Tegethoff, fra Middelhavet nordpå til støtte for den undertallige preussiske flåde. Eskadren bestod af to østrigske fregatter og tre preussiske kanonbåde. Til at imødegå denne flåde samledes en dansk Vesterhavseskadre, bestående af to fregatter og en korvet. Den danske eskadre blev leder af orlogskaptajn E. Suensonen. Den 9. maj mødtes de to eskadrer i nærheden af øen Helgoland. Allerede tidligt i søslaget sejlede de preussiske kanonbåde sig uden for skudvidde, og kampen kom reelt til at stå mellem de to østrigske fregatter og den danske flådestyrke. Efter flere skududvekslinger blev den ene østrigske fregat så skadet, at Tegethof lod sine fartøjer søge ind i neutralt vand ved Helgoland. Fregatten Jylland, var den ene af de to danske fregatter, der deltog i søslaget, nu museumsskib i Ebeltoft.

9. MAJ - E.U.s officielle flagdag

E.U.s officielle flagdag.

26. MAJ - KONG FREDERIK den X (OFFICIEL FLAGDAG)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Frederik 10. er konge af Danmark og greve af Monpezat. Han blev udråbt som konge af Danmark den 14. januar 2024.

Kong Frederik 10. er søn af dronning Margrethe 2. og prins Henrik. Han blev den 14. maj 2004 gift med Mary Elizabeth Donaldson, den nuværende dronning Mary. Sammen har kongeparret fire børn: kronprins Christian, prinsesse Isabella samt tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Kong Frederik 10.s valgsprog er: Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark.

H.K.H. Kronprins Frederik, Prins til Danmark, greve af Monpezat, R.E. SKmd (Frederik André Henrik Christian, født 26. maj 1968) er tronarving til den danske trone og er en del af det danske kongehus. Frederik er den ældste søn af Dronning Margrethe II og Prins Henrik.
Kronprins Frederik er desuden (pr. 1.1 2011) nr. 322 i den britiske tronfølge.

Prins Frederik blev født den 26. maj 1968 på Rigshospitalet i København som det første barn af den daværende prinsesse Margrethe, ældste datter af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid og tronarving til den danske trone, og Prins Henrik. Da han blev født, var hans morfar konge af Danmark, mens hans oldefar var konge af Sverige.
Han blev døbt den 24. juni 1968 i Holmens Kirke i København med navnene Frederik André Henrik Christian. Han blev opkaldt efter sin morfar, Kong Frederik 9. og fortsatte dermed den danske tradition for, at tronarvingen bliver navngivet enten Frederik eller Christian. Han fik sine øvrige navne efter sin farfar, André de Laborde de Monpezat; hans far, Prins Henrik; og hans oldefar, Kong Christian 10.. Frederiks faddere var hans farbror Grev Etienne de Laborde de Monpezat, hans moster Dronning Anne-Marie af Grækenland, Prins Georg af Danmark, Baron Christian de Watteville-Berckheim, Storhertuginde Joséphine-Charlotte af Luxembourg og Birgitta Juel Hillingsø.
Frederiks eneste bror, Prins Joachim, blev født et år efter Frederik i 1969. Frederik 9. døde den 14. januar 1972, og Frederiks mor besteg tronen som Dronning Margrethe 2., mens Frederik selv blev kronprins.
Kronprins Frederik blev den 14. maj 2004 gift med Mary Elizabeth Donaldson (født 5. februar 1972 i Tasmanien, Australien). Vielsen fandt sted i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.
Børn[redigér | redigér wikikode]
Christian Valdemar Henri John, født den 15. oktober 2005.
Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, født den 21. april 2007.
Vincent Frederik Minik Alexander, født den 8. januar 2011, kl. 10.30 (tvilling).
Josephine Sophia Ivalo Mathilde, født den 8. januar 2011, kl. 10.56 (tvilling).

5. JUNI - GRUNDLOVSDAG (OFFICIEL FLAGDAG)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der må kun flages med Dannebrog.)

Det er årsdagen for vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849. Grundloven indeholder regler for statens styre og borgernes rettigheder. Den står over andre love og kan ikke ændres ved almindelig lov. Grundloven består af 11 afsnit, omhandlende bl.a. regeringen, folketinget, folkekirken, regentens stilling og beføjelser samt valgbestemmelser. Med Grundloven af 1849 blev den lovgivende magt overført fra kongen til to folkevalgte kamre, folketinget og landstinget. Valgretsalderen var mænd over 30 år. I 1866 ændredes grundloven, så valgbarhed og ret til en plads i landstinget kun var muligt at opnå for godsejere. Denne del af grundloven blev ophævet i 1915, hvor kvinderne samtidig fik valgret. Landstinget blev nedlagt ved grundlovsændringen i 1953.

7. JUNI - PRINS JOACHIM (OFFICIEL FLAGDAG)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim (Joachim Holger Waldemar Christian, prins til Danmark, greve af Monpezat) (født 7. juni 1969), er prins til Danmark. Han er yngste søn af Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik. Han boede tidligere på Schackenborg Slot i Sønderjylland, men bor nu på Emiliekildevej, Gentofte Sjælland. Han er nr. 6 i arvefølgen til den danske trone og nr. 325 i arvefølgen til den britiske trone.
Han tilhører den franske grevelige[kilde mangler] slægt de Laborde de Monpezat gennem sin far, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik (født Henri-Marie-Jean André de Laborde de Monpezat). Og han nedstammer kognatisk fra det Glücksborgske kongehus, som er hans mor Dronning Margrethe 2.s fædrene slægt. Han er tiptipoldebarn af Christian 9., og også af bl.a. den britiske dronning Victoria.
Er i motorsportskredse kendt for at køre racerløb i veteranbiler.

Han blev gift første gang den 18. november 1995 i Frederiksborg Slotskirke med frøken Alexandra Christina Manley. Parret blev separeret den 22. september 2004 og skilt den 8. april 2005. I 2007 giftede Prinsesse Alexandra sig med Martin Jørgensen.
Prinsen forlovede sig den 3. oktober 2007 med frøken Marie Cavallier.
De giftede sig den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke, hvor frøken Marie Cavallier blev Prinsesse Marie.
BØRN: Prins Nikolai William Alexander Frederik, født den 28. august 1999. Søn af Prins Joachim og grevinde Alexandra.
Prins Felix Henrik Valdemar Christian, født den 22. juli 2002. Søn af Prins Joachim og grevinde Alexandra.
Prins Henrik Carl Joachim Alain, født den 4. maj 2009. Søn af Prins Joachim og Prinsesse Marie.
Prinsesse Athena Maguerite Françoise Marie, født den 24. januar 2012. Datter af Prins Joachim og Prinsesse Marie.

15. JUNI - VALDEMARSDAG (OFFICIEL FLAGDAG)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der må kun flages med Dannebrog.)

Det er årsdagen hvor Dannebrog fejres. Valdemarsdagen er en dansk nationaldag for slaget ved Tallin i Estland. Kong Valdemar Sejr var i 1219 i gang med at samle en slagkraftig militær styrke for at indlede et korstog mod de ’hedenske’ estere. Hæren blev landsat ved stedet Lyndanisse, som hurtigt blev indtaget. Den 15. juni angreb esterne i ly af mørket sig over den danske hær. Det var under slaget ved Lyndanisse, at Dannebrog i følge myten faldt ned fra himlen. Ideen til flagdagen kom fra foreningen Danmarks-Samfundet. Siden 1912 har DanmarksSamfundet solgt Valdemarsflaget. Overskuddet ved salget finansierer uddelingen af flag og faner.

15. JUNI - GENFORENINGSDAG (OFFICIEL FLAGDAG)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der må kun flages med Dannebrog.)

Det er årsdagen hvor genforeningen af Sønderjylland fejres. Efter afstemningen den 10. februar 1920 fejres dagen som den formelle overdragelse af Nordslesvig til Danmark. Den 15. juni 1920 skete den formelle overdragelse, som det fremgår af Traktat af 5. juli 1920, Art. 1, hvor også den nye grænses forløb tværs over Sønderjylland er beskrevet. Danske embedsmænd tiltrådte deres stillinger dagen efter. Den symbolske indlemmelse af Nordslesvig i Danmark skete med Christian 10.’s ridt over grænsen ved Frederikshøj den 10. juli 1920 og ved den store genforeningsfest på Dybbøl Banke den 11. juli 1920.

6. JULI - SLAGET VED FREDERICIA I 1849 (FORSVARETS FLAGDAG)

(Den 6. juli er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for den danske hærs sejr ved Fredericia. Under Treårskrigen 1848-1850 var den danske hær blevet lukket inde af slesvigholstenske hær, som havde gravet skyttegrave og skanser tæt ind mod Fredericias volde. Byen kom, i dagene 16. – 19. maj 1849, under meget kraftig bombardement. Op til den 6. juli 1849 var der blevet flyttet tropper og militært materiel fra Fyn til Fredericia. Under general Bülows ledelse iværksattes den 6. juli et overrumplende modangreb. Kampene var meget hårde, men vi vandt. Den danske tabsliste talte 496 døde, 1277 sårede og 94 savnede soldater. Nederlaget for de slesvig-holstenske styrker betød at den 10. juli blev der indgået en våbenstilstand. Den 2. juli 1850 underskrev preusserne en fredsslutning, mens slesvig-holstenerne fortsatte krigshandlingerne.

21. JUNI – GØNLANDS NATIONALDAG (OFFICIEL FLAGDAG)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der flages med det grønlandske flag “Erfalasorput”.)

Erfalasorput består af to horisontale bånd. Et hvidt bånd øverst og et rødt bånd nederst. Der er placeret en cirkel til venstre for midten ind mod standerliget. Den øverste halvdel af cirklen er dannebrogsrød. Den nederste halvdel er hvid. Ved lov nr. 6 af 11. juni 1985 vedtog Landstinget for Grønland at Erfalasorput skulle være Grønlands flag. Erfalasorput blev hejst første gang den 21. juni 1985 på Grønlands nationaldag. At Grønland først fik sit eget flag i 1985, skyldes at Grønland var en del af det danske kongerige, men nu udgør en del af rigsfællesskabet. De røde og hvide farver symboliser tilknytning til Danmark. Den røde og hvide del af cirklen symboliserer den op- og nedgående sol. Den røde del af cirklen symboliserer den opgående sol over polarisen som bringer lys og varme tilbage ved midsommer, men symboliserer også de grønlandske fjorde. Den hvide del af cirklen symboliserer isfjeldene og storisen. Den hvide baggrundsfarve i den øverste halvdel af flaget symboliserer indlandsisen. Den røde baggrundsfarve i den nederste halvdel symboliserer havet. Statsministeriet gav den 11. marts 2016 meddelelse om at regeringen havde besluttet at indføre officielle flagdage for Grønland og Færøerne.

1. JULI - SLAGET I KØGE BUGT I 1677 (FORSVARETS FLAGDAG)

(Den 1. juli er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for den danske flådesejr i Køge Bugt. I den Skånske krig fra 1675 til 1679 var søslaget i Køge Bugt en af mange krigsepisoder mellem Danmark og Sverige. Kong Christian den V håbede, at kunne genvinde landsdelen Skåne som Kongen havde tabt i 1658. Slaget i Køge Bugt stod mellem en underlegen dansk flåde under ledelse af admiral Niels Iuel og en svensk flåde under ledelse af generaladmiral Henrik Horn. Svenskerne blev tildelt et nederlag hvor 7 flådeskibe blev erobret og 20 sænket.

25. JULI - SLAGET VED ISTED I 1850 (FORSVARETS FLAGDAG)

(Den 25. juli er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for den danske sejr ved kamphandlingerne på Isted Hede ved byen Idstedt nordvest for byen Slesvig i Tyskland. Den 25. juli 1850 skete det største militære slag i danmarkshistorien. Næsten 40.000 danske soldater kæmpede mod 27.000 slesvig-holstenere. Preussen havde efter russisk pres trukket sig ud af krigen, og slesvig-holstenerne stod alene tilbage. Efter våbenstilstanden, efter slaget ved Fredericia i 1849, rykkede både danske og slesvigholstenske styrker ind i Sønderjylland. Slaget ved Isted var et af de blodigste under Treårskrigen fra 1848 til 1850. Her udkæmpede en dansk styrke under ledelse af general Krogh og en slesvig-holstensk under general von Willisen et militært slag over en 20 km lang kampfront. Slaget var meget voldsomt med store tab på begge sider, men de danske styrker sejrede. Den 27. juli nåede de danske styrker Dannevirke. Selvom slesvigholstenerne led nederlag ved Isted, fortsatte de kampene.

29. JULI – FÆRØERNES NATIONALEDAG (OFFOCIEL FLAGDAG)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der flages med det færøske flag Merkið.)

Merkið betyder ”mærket”. Navnet opstod af sig selv, da færingerne mente, at dette flag skulle være det færøske nationalsymbol. De tre farver i Merkið er de samme farver som er i det norske flag og i det islandske flag. Den hvide baggrundfarve symboliserer den færøske luft og himmel samt bølgernes skumtoppe. Den røde og blå farve, der danner korset, er farverne fra det traditionelle hovedtørklæde i den færøske folkedragt. Farverne er samtidig en anerkendelse af de historiske forbindelser til Island og Norge. Den røde farve er dannebrogsrød. I 1959 ændredes den blå farve fra mørkeblå til azurblå. Færøerne har to nationale flagdage. Dels den 25. april som er den officielle fejring af Merkið og dels den 29. juli som er Færøernes nationaldag. Selvom Merkið blev brugt ved officielle lejligheder fra 1930, afviste de danske myndigheder det færøske symbol som et synligt tegn på landets selvstændighed. Først med Hjemmestyreloven af 23. marts 1948 blev Merkið anerkendt af Danmark som Færøernes officielle flag. Merkið findes både som stutflag og som splitflag. Merkið har sin egen flagsang “Sjá tú blánar” (“Se du bliver blå”). Statsministeriet gav den 11. marts 2016 meddelelse om at regeringen havde besluttet at indføre officielle flagdage for Grønland og Færøerne.

4. OKTOBER - STORMEN PÅ FREDERIKSSTAD I 1850 (FORSVARETS FLAGDAG)

(Den 4. oktober er Forsvarets flagdag og ikke en officiel flagdag.)

Det er årsdagen for de slesvig-holstenske styrkers mislykkede angreb på byen Frederiksstad som ligger sydvest for byen Slesvig i Tyskland. Det var treårskrigens fra 1848 til 1850 sidste store militære slag. Frederiksstad var blevet erobret af oberstløjtnant Hans Helgesen. Byen kom under belejring og måtte tåle flere dages kraftig bombardement fra de slesvig-holstenske styrker. Det meste af byen blev skudt i brand. Byens forsvarsværker blev dagligt ødelagt for efterfølgende at blive udbedret om natten. Den 4. oktober satte den slesvig-holstenske general von Willisen ind med et voldsomt bombardement med op til 40 fjendtlige skud i minuttet. Hen på eftermiddagen gav von Willisen signal til angreb. Det stod snart klart, at den overtalligeangrebsstyrke ikke kunne indtage byen. Næste morgen var de slesvig-holstenske styrker trukket sydpå.

5. SEPTEMBER – DANMARKS UDSENDTE (OFFICIEL FLAGDAG)

(Det er en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen. Der må kun flages med Dannebrog.)

Den 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009. Formålet med flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af regering, Folketing eller en minister. Flagdagen omfatter den samme personkreds som det nationale monument over Danmarks internationale indsats efter 1948. Flagdagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den fremragende og professionelle indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder. Kranselægning, gudstjeneste og parade. Det officielle Danmark markerer flagdagen for Danmarks udsendte med en kransenedlæggelse ved monumentet på Kastellet, en mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke og en parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads. Flagdagen bliver højtideligholdt ved en lang række lokale arrangementer over hele landet.

15. Oktober - KRONPRINS CHRISTIAN (officiel flagdag)

Christian Valdemar Henri John, Prins til Danmark, er født den 15. oktober 2005 på Rigshospitalet i København. Hans Kongelige Højhed er søn af D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen.
Prins til Danmark – H.K.H. Prins Christian indgår i arvefølgen til tronen efter H.K.H. Kronprinsen.
Døbt – H.K.H. Prins Christian er døbt lørdag den 21. januar 2006 i Christiansborg Slotskirke.
Fra 2023 bliver det en officiel dansk flagdag

24. OKTOBER - F.N.s officielle flagdag

F.N.s officielle flagdag.

25. DECEMBER - JULEDAG (KIRKELIG FLAGDAG)

(Juledag er en kirkelig flagdag og en officiel flagdag hvor der flages på hel stang hele dagen.)

Juledag fejrer Jesus Kristi fødsel. Selvom fejringen stammer fra oldkirken, kom skikken først til Danmark langt senere. Fejringen af Jesus Kristi fødsel den 25. december faldt sammen med den oprindeligt nordiske hedenske offerfest jól, som var betegnelsen for fester i forbindelse med midvinter eller vintersolhverv. I Danmark blev disse fester holdt i slutningen af januar eller i begyndelsen af februar. Selve ordet ’jul’ skal tages ordret som ’hjul’, i betydningen at året drejer, og nu går det mod lysere tider. I hedensk tid “drak og legede man jul”. Da Danmark blev kristen i årene omkring år 1000 blev dele af den gamle hedenske offerfest indlemmet som en del af den kristne helligdag. I jólen spiste man en masse sulemad og drak tilsvarende meget mjød, en skik som også er videreført i den nuværende danske jul. Juledag er derfor en blanding af både kristendom og hedenskab.

26. DECEMBER - 2. JULEDAG (KIRKELIG FLAGDAG)

(Anden juledag er en kirkelig helligdag hvor der kan flages på hel stang.)

Da julen blev indført, var allerede 26. december i brug som et minde om Stefanus’ martyrium. Derved fik 2. juledag sit særlige præg. Det er Stefan og dermed alle, som er døde for troens skyld, man fejrer i kirken anden juledag. Allerede tidligt i kirkens historie mindedes man Stefanus den 26. december.

KILDEANGIVELSE: Dele af ovennævnte er, med respekt, lånt fra Danmarkssamfundets hjemmeside, og andre dele er egene notater og erfaringer. Opdateret den 20.10.2018 – eventuelle rettelser eller tilføjelser modtages gerne.

Klauber-Flag v/Tage Stig Nielsen Tyvdalen 10, 8900 Randers tlf.: 86447260 tage@klauber-flag.dk