SKOTLAND – KAGEFLAG

11,25 kr. pr. stk.

Beskrivelse

Skotlands flag består af et hvidt andreaskors på et blåt felt, eller med heraldisk beskrivelse, azure, a saltire argent. Korset symboliserer apostlen Andreas, landets skytshelgen. Flaget hævdes at være et af de ældste nationalflag som fortsat er i brug, men dette er i bedste fald diskutabelt. Legenden daterer flaget tilbage til det 9. århundrede. Selv om andreaskorset forekommer i skotsk sammenhæng også tidligere, er den første sikre indikation på Skotlands flag, et hvidt andreaskors på blå dug, fra ca. 1540. HistorieIfølge legenden ledede Oengus af Dalriada pikterne og skotterne i et slag mod anglerne under Athelstan af East Anglia. Oengus og hans mænd blev omringet, og bad om guddommelig indgriben. I løbet af natten viste apostelen Andreas sig for ham og forsikrede ham om, at han ville sejre. Næste morgen viste der sig et hvidt andreaskors på den blå himmel. Pikterne og skotterne blev styrket af synet, mens anglerne mistede modet og tabte slaget. Det hvide kors på blå bund skulle ifølge legenden derefter være taget i brug som Skotlands flag. Dokumentariske beviser kommer først senere. I 1385 bestemte Det skotske parlament, at landets soldater skulle bære et hvidt kors i kamp. Det ældste flag, som er bevaret, er fra 1503, og har et hvidt kors på et rødt felt. Omkring 1540 blev legenden om kong Oengus og korset på himlen almindelig kendt, og baggrundsfarven blev ændret til blå.

Andet flag fra Skotland.:
Royal Banner of Scotland.:

Du kunne også være interesseret i...